Syre-base balancen – hvor sur er du blevet?
– og vidste du at kræft ikke kan trives i en basisk krop?
December 2016 | Trine Sten Dybdahl
COVID-19 Senfølger
– Kan akupunktur hjælpe?
Juni 2022 | Trine Sten Dybdahl
Bedring med akupunktur TCM – Traditonel Chinese Medicine.
Symptomer og senfølger
Sundhedsstyrelsen betragter symptomer, som har varet i 4 uger eller længere tid efter sygdommen startede som et længerevarende COVID-19 sygdomsforløb. Hvis disse symptomer varer i 12 uger eller mere, anses de som senfølger.
Jeg har i min klinik mødt klienter med følgende senfølger; Åndenød, smerter i lungerne, hoste, ekstrem træthed, trykken for brystet og/eller øvre ryg, mistet eller forvrænget smags- og lugtesans, hukommelses- og koncentrationsbesvær, hovepine, tinnitus, hårtab, mavesmerter og angst.
Virus og kroppens arbejde
Der er stadig mange ting vi ikke ved om Covid-19.
Denne virus, som invaderede verden henimod slutningen af 2019, har haft en enorme konsekvenser på alle niveauer.
Noget af det vi ved om vira generelt er, at kroppen vil forsøge alt det bedste den kan, for at rense den ud af systemet.
Immunforsvaret er designet til at eliminere virus og bakterier. Men nogle gange efterlader virus en rest som kroppen ikke kan få bugt med. Den forsøger på alle måder at blive fri af virus – måske uden held.
Min teori er, at kroppen i dette intense arbejde udmattes og ubalancer kan opstå.
Akupunktur kan afhjælpe senfølger
Erfaringsgrundlaget med akupunktur ift. COVID-19 senfølger er foreløbig lille, men jeg glæder mig over, at alle de klienter, jeg indtil videre har behandlet med akupunktur, i større eller mindre grad er sluppet af med deres senfølger.
Måden man diagnosticerer på ved en akupunkturbehandling, gør det muligt at finde ubalanceområderne i kroppen og at gribe ind ved hjælp af de relevante og individuelt tilpassedeakupunkturpunkter. Kroppen skal have den rette hjælp til at hele sig selv.
Jeg oplever, at nogle klienter bliver helt fri af deres senfølger, mens andre kommer af med nogle af dem. Alle har oplevet bedring og beskriver, at de igen bliver i stand til at vende tilbage til en normal hverdag.
Der har været tale om både korte og længerevarende behandlingsforløb. Indimellem har nogle klienter oplevet tilbagefald, hvilket viser mig, at ubalancen har fået ’godt’ fat i kroppen og at det er nødvendigt at lave et vedligeholdelsesforløb. Altså hvor kroppen stadig støttes hver 3.-4. uge for at holde fast i sin egen heling.
MTA og erfaringer fra andre lande
I tiden under nedlukningen af landet deltog jeg i forskellige webinarer med repræsentanter fra bla. Kina vedr. akupunktur ift. behandling af COVID-19 og behandling af COVID-19 senfølger. Erfaringer fra bla. Italien, Tyskland og Kina har vist, at akupunktur kan gøre en forskel og afhjælpe senfølger.
På webinarerne blev erfaringer med særligt gode akupunkturpunkter delt. Det er bla. nogle af disse punkter, jeg bruger i dag i min praksis.
Ifm. researchen vedr. akupunkturpunkter til smags- og lugtesans, er jeg blevet bekendt med en anden retning indenfor akupunktur; MTA – Master Tung Acupuncture - som jeg bruger i kombination med TCM – Traditionel Chinese Medicine der hvor det er relevant.
Der gøres hele tiden nye erfaringer på området og det er en stor glæde at konstatere hvordan vi indenfor behandlerverdenen deler vores erfaringer og kan hjælpe flere og flere mennesker tilbage i balance.
Ion terapi i kombination med akupunktur
Ion generatoren er udviklet til at berige luftens ilt, således at der dannes negative atmosfæriske ilt molekyler – naturens antioxidant, der neutraliserer frie radikaler.
Ionerne hjælper cellerne med at afgifte, de styrker og afbalancerer immunforsvaret og i kombination med akupunktur er det en stor hjælp til kroppens eget helingssystem.
Jeg bruger ofte ion terapi i kombination med akupunktur til behandling af symptomer fra autoimmun sygdom og har igennem de sidste 5 år erfaret, at resultatet er både stærkere og længerevarende.
Ion terapi kombinationsbehandlingen er genial ifm. behandling af senfølger, da kroppen har brug for ekstra hjælp til afbalancering af immunforsvaret.
Du kan læse mere om Ion terapi og hvad det i øvrigt kan have effekt her.
Trine Sten Dybdahl
www.nordicqi.com / trine@nordicqi.com / 61684846