top of page

Har du talt med dit knæ i dag?

 – og om at se kroppen som en helhed –

ligesom kineserne gør.

December 2017  |   Trine Sten Dybdahl

Akupunktur og
fertilitet.
 
Læs her.

Som akupunktør ser jeg rigtig mange klienter, både idrætsfolk og ikke idrætsfolk, med smerter under knæskallen eller i området omkring knæskallen.

Mine klienter beskriver, at bare det at gå en tur eller at gå op og ned ad trapper forværrer generne.

Nogle af dem har fået diagnosen slidgigt – hvilket jo for de fleste mennesker bliver noget af en stopklods – for hvad så…? Skal knæet holdes i ro eller kan det tåle at blive bevæget?

Knæet er et af kroppens største og vigtigste led og det skal bevæges – hele livet!

 

Næste gang du får ondt i knæet, skal årsagen måske findes et helt andet sted, end du troede.

I den kinesiske filosofi findes der energibaner, kaldet meridianer, der i høj grad er bestemmende for, hvordan kroppen fungerer. Gennem meridianerne er det tydeligt, at symptomer og sygdomme ikke opstår tilfældigt, selv om de opstår vidt forskellige steder i kroppen. Her i vesten er vi begyndt at nærme os kineserne. Akupunktur bliver mere og mere anerkendt og filosofien om at ’se det hele menneske’, som kineserne gør, er vi begyndt at tage til os.

 

Tænk på læren om bindevæv, som forbinder muskler og knogler med hinanden.

Bindevævet hænger sammen i lange baner, der kaldes bindevævslinjer. De gør, at problemer ét sted i kroppen kan give problemer et helt andet sted i kroppen. Linjerne forbinder blandt andet nakke med fod, bryst og skulder med hånd samt mave og ryg med knæ.

”Hvis du for eksempel har ondt i lænden, giver det en ubalance i kroppen. Ubalancen forplanter sig langs med bindevævslinjerne, så du måske også får ondt i knæet. Dine muskler bliver spændte der, hvor du har ondt, og du bevæger dig lidt anderledes på grund af smerten. Det kan påvirke bindevævet og via bindevævslinjerne give ondt et helt andet sted i kroppen. 

 

Alle meridianer er forbundet med hinanden. De har navn efter de organer, de er forbundet med. Meridianerne har samtidig indflydelse på en lang række andre organer, væv og muskler. Ubalance langs en meridian har næsten altid indflydelse på andre meridianer.

 

Som akupunktør er det min opgave at afdække hvilke ubalancer, der er tilstede mellem organer og meridianer og ved hjælp af nåle ophæve eventuelle blokeringer i energibanerne – så du igen kan begynde at tale med dit knæ.

​

bottom of page